[spacer height=”1px”]
Indvandrerne på Nørrebro
Tekst: Lili Ochsner, Fotos: Søren Faartoft og Klaus Faartoft
Med professor og tidligere AFSer Garbi Schmidt i spidsen vandrede tyve AFSere med gæster torsdag eftermiddag to timer rundt i de livlige gader på Nørrebro for at høre om bydelens spændende indvandrerhistorie.
Indtil slutningen af 19. århundrede var det åbent land med lidt erhverv og ellers landbrug. På et tidspunkt, hvor bebyggelsen havde taget fart kunne man stadig risikere at møde køer, som bissede op ad Nørrebrogade.
Blågårdsgade
I Blågårdsgade citerede Garbi Schmidt en københavner, der for over 100 år 
siden korsede sig lykkelig for ikke at bo i kvarteret omkring Blågårds Plads:
“Tidligere havde der hvilet en idyllisk ro over hele det blågårdske landskab.
Byen kendte næppe dets eksistens og forstyrrede ikke dets fred: nu opnåede det efterhånden en sørgelig berømmelse. Man gik ud for at se på det, ligesom man går ind i et menageri og ser på de vilde dyr, og glæder sig over, at man er fri for dem i sit hjem.”
Han var glad for at slippe ud af Nørrebro med livet i behold, og de “vilde dyr” han talte om var såmænd jyder og fynboere, som måtte søge til hovedstaden for at få arbejde og lokale københavnere, der var flyttet fra elendige og sundhedsfarlige bygninger i det, der i dag hedder Indre By.
Svenskerne
Dernæst kom svenskerne, der flygtede fra nød og sult i nabolandet, men de fik ikke nogen hjertelig modtagelse. Mændene var halvkriminelle og kvinderne umoralske, var den almindelige vurdering. Dernæst fulgte jøderne, som ellers først havde slået sig ned i noget, der i dag ville blive kaldt en ghetto i Indre By.
Indvandringen skyllede gennem årene ind over Nørrebro, men selv om Nørrebro var et fremskridt i forhold til livet inden for voldene, så var det hårdt, og boligerne ringe, fortalte Garbi Schmidt, da vi var nået ind i en dejlig lys gård med planter, legepladser og hønsegård.
Duerne i baggårdene
Sådan boede man ikke oprindeligt. Baggård afløste baggård. Solen havde ikke en chance, og der lugtede fælt fra lokummerne i gården. 
Hvis trangen kom over beboerne ved nattetide, var det ikke ualmindeligt at man pakkede resultatet ind i avispapir og sendte det ud af vinduet! Duer, blev pakkerne kaldt.
Samtidig herskede der ekstrem fattigdom forstærket af druk, vold og sygdomme. 
Mændene gik på arbejde og på værtshus, og kvinderne måtte tjene ekstra ved trappevask og lignende hårdt arbejde. Pædagoger til at passe børnene var der ikke nogen af, så den tjans fik spritterne på Blågårds Plads. Pladsen tiltrak sig senest opmærksomhed i Påsken i forbindelse med Rasmus Paludans optræden på stedet, men ved vores besøg var alt dog fredeligt. Eneste optrin var en 
dreng og en pige, der spillede fodbold og unge muslimske kvinder iklædt tørklæder på vej hjem fra arbejde.
[spacer height=”5px”]
Hospital med 400 senge
Nu gik turen mod Sankt Josephs Hospital, som oprindelig blev oprettet af den franske nonneorden, de katolske Sankt Joseph Søstre, og blev åbnet 1. juli 1875 med 20 senge. 
Hospitalet var i mange år et af de markant bedste hospitaler i København udbygget til 400 sengepladser.
På vejen til gravstenene for nonnerne på Assistens Kirkegård, hørte vi om saneringen af Nørrebro under borgmester Egon Weidekamp og om de voldsomme gadekampe det medførte – blandt andet omkring byggelegepladsen “Byggeren”. Vi passerede også stedet, hvor BZ’erne snød politiet og gravede en tunnel under gaden fra Allotria til en VVS butik på den anden side. Der er stadig spor af gravearbejdet i asfalten.
100 forskellige nationaliteter
På turen gennem den smukke Assistens Kirkegård fortalte russiske grave om de russere, 
der flygtede i forbindelse med revolutionen i 1917, franske grave fortalte om sårede soldater fra 1. verdenskrig, der i Danmark bukkede endeligt under for den spanske syge og endelig den række ens sorte gravsten, som mindes de franske søstre, der enten drev hospital eller skole i på Nørrebro.
Sidste stop var den ubebyggede grund på Jagtvej, hvor det tidligere Ungdomshuset lå. Her på dette sted har såvel Rosa Luxembourg som Lenin talt, fortalte Garbi Schmidt.
[spacer height=”1px”]
Café Maroc
Dagen sluttede på Cafe Maroc på Fælledvej 14. Mens resten af selskabet spiste Nordafrikanske specialiteter, fortalte Troels Rasmussen
om BZ-bevægelsen på Nørrebro ogJeppe Duvå om at gå på Katolsk Centralskole på Nørrebro med nonner som dygtige lærerinder.
Cafeens ejer Fouzia Mouna satte et perfekt punktum for dagen ved at holde en lille tale for os alle om, hvor godt det havde været for hende at vokse op på Nørrebro. 
Faderen var taget i forvejen til Danmark og nogle år efter hentede han sin kone og de mange børn herop fra en lille landsby i Marocco. Fra sin skoletid huskede hun tydeligt, hvordan hendes mor altid sørgede for at alkoholikernes børn fik mad hjemme hos hende.
Garbi Schmidts bøger
På biblioteket eller via nettet kan man låne/købe Garbi Schmidts “Nørrebros Indvandringshistorie” og romanen “Ebba”.
Garbi Schmidt holder guidede ture for FOF tre til fire gange pr år. Næste gang er i september.
Garbi har indtalt en video i forbindelse med AFS Interkulturs 60 års jubilæum:
[spacer height=”10px”]
Invitation
Professor Garbi Schmidt har sagt ja til at tage en gruppe AFSere med på en helt særlig tur igennem kendte, livlige gader på Nørrebro og tilbage i tiden. Hvem flyttede dertil? Hvorfor? Og hvordan levede de?
Vi mødes 9. maj klokken 15 på Nørrebrogade nr 1, lige på den anden side af Dronning Louises Bro. Turen vil være baseret på Garbi Schmidts to bøger: Disputatsen ‘Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010’ (2015) og romanen ‘Ebba’ (2017).
Garbi Schmidt vil undervejs fortælle om den tid, hvor svenske og russiske indvandrere flyttede ind i opgangene. Om kvindernes vilkår, kvindebevægelse og fattigdom. Vi vil se på den lille historie i den store. Det levede liv i starten af det 20. århundrede, og hvad der skabte ændringerne på vej mod det samfund, som vi kender i dag, og tager for givet.
Der er kun plads til 25 på turen, så skynd jer at tilmelde jer. Deltagelse er gratis. Vi skal ikke gå langt (ca 3 km), men der er en del stop undervejs, så man skal have godt fodtøj på.
[spacer height=”10px”]
Når turen er slut ved 17 tiden …..
… er det muligt for alle at spise på Cafe Maroc, Fælledvej 14 på Nørrebro (se Cafe Marocs Facebookside), hvor indehaveren Zia vil byde os velkommen med et stort bord anrettet med med et friskt og lækkert udvalg af babaganoush, humus, nordafrikansk fladbrød, salat med oliven, fetaost og granaæblekerner, falaffel og andre delikatesser fra Marocco. Prisen vil være 100 kroner pro persona, som betales på restauranten. Man kan derudover købe vin, øl, limonade, myntethe, kaffe m.m.
Tilmeldingen er bindende
Garbi Schmidt
Garbi Schmidt var med AFS i Belgien i 1985-86. Hun er i dag tilknyttet Roskilde Universitets Center som professor i kultur og sprogmødestudier.
Garbi Schmidt har publiceret akademiske værker inden for både islamologi og indvandringsforskning, og hun har haft længere forskningsophold ved flere amerikanske universiteter.
[spacer height=”10px”]
Tilmelding
Når du tilmelder dig, vil du straks modtage en bekræftelsesmail. Tilmeldelsesfristen er senest 12. marts. Kontaktperson: Lili Ochsner